Ved et dødsfald kan mange beslutninger være overladt til de pårørende og midt i sorg og savn, skal der træffes afgørelse blandt andet om begravelse eller bisættelse med kremation. Her hjælper vi som erfarne og fagligt uddannede bedemænd med at skabe overblik over forløbet. Vi hjælper gennem samtale og vejledning med at planlægge en værdig og respektfuld afsked.

Stort udvalg af kister, urner og gravsten

Det kan være vanskeligt, oven i alt det andet, at beslutte sig for den rette kiste, urne og gravsten og her står vi naturligvis til rådighed og kan rådgive jer seriøst og sagligt, så I ender med det bedste valg. Vores erfarne stenhuggere kan ligeledes hjælpe med individuelle løsninger, hvis I ikke finder den helt rette sten i sortimentet.

Vi sørger for det praktiske

Vi er tilgængelige, når I har brug for rådgivning og vejledning til en god og mindeværdig afsked. Vi aftaler at mødes i hjemmet eller på vores kontor og gennem samtale og løbende dialog finder vi frem til den rette løsning for jer som pårørende.

Vi hjælper blandt andet med: 

  • Anmeldelse af dødsfald til begravelsesmyndigheden og ansøgning om begravelseshjælp
  • Kontakt til kirkekontor, præst og kirkegård/krematorium
  • Udformning af dødsannonce og indrykning, kistepynt, kirkepynt og kranse
  • Kistelægning og udsyngning fra hjemmet/plejehjem/sygehus
  • Bestilling af kaffebord, salmeblade og så videre.
  • Transport af urne fra krematoriet til kirkegård
  • Spredning af aske over havet
  • Kontakt til fagforening, sygeforsikring m.v.

Vagttelefon

Har du mistet en af dine nærmeste i Sindal eller omegn, så kan vi hele døgnet træffes på telefon +45 98 93 51 57.

Når nogen dør
Guide for efterladte